Workshops & foredrag

Noget af det bedste jeg ved, er at være med til at flytte mennesker og berige dem med viden og konkrete redskaber, som de kan tage med sig videre og gøre brug af med det samme. Derfor er jeg altid klar til at afholde et foredrag eller en workshop til dit næste arrangement. Mine foredrag er både lærerige og underholdende; jeg har erfaret, at viden synker bedst ind, når det leveres med humor og oprigtighed. Jeg går derfor også meget op i at have en god balance mellem interaktion med publikum, historiefortælling og vidensformidling.

Nedenfor ser du nogle af de workshops og foredrag, jeg afholder lige nu og som jeg er dybt passioneret omkring. Jeg kan naturligvis også sagtens skræddersy dem til dig, så de tager afsæt i lige netop din målgruppe og dét, du ønsker dine gæster skal beriges med. 

Foredrag

Kender du din virksomheds ‘why’?

Dette foredrag henvender sig til ledere og medarbejdere. Undervejs vil vi dykke ned i, hvad det betyder at have et ‘why’, hvorfor det er så vigtigt for en organisation, og hvordan det kan være med til at øge omsætningen. 

Alt er forandret, og alt er det samme

​Foredraget handler om, hvordan du kan lave et paradigmeskifte og leve lige præcis dét liv, du inderst inde drømmer om – helt uden at det er på bekostning af mand, kone, børn eller karriere. 

Lev ligesom verdens top performers

Få fingre i de værktøjer, rutiner og taktikker, som har været afgørende for at skabe succes hos nogle af verdens world-class performers – og implementer dem i dit liv og/eller din karriere med det samme. 

Workshops

Bevidst kommunikation

Når du tager ansvar for din egen kommunikation, møder du andre på en helt anden måde, og med dét opstår der også helt andre muligheder. Workshoppen giver dig nogle konkrete værktøjer og lærer dig at være strategisk i dine ordvalg. 

Formålsorienteret lederskab

Medarbejdere, der er bevidste om deres overordnede formål, tager langt mere ejerskab på sig i deres arbejde. Denne workshop er rettet mod ledere, og bidrager til at sikre at virksomhedens formål formidles ned igennem hele organisationen. 

Fremtidssikret ledelse

En transformation opstår i arbejdet med at kigge på egne værdier kombineret med ledercoach-træning. Workshoppen henvender sig til ledere, som gerne vil sikre sig en plads i chefstolen – og som enten har eller har ambitioner om et lederansvar.